Opalescence tandblegningsprodukter fås udelukkende på tandklinikker.

Ofte stillede spørgsmål

  • Hvordan virker Opalescence-tandblegning?

    Tandblegning er fjernelse af misfarvninger fra emalje og dentin. Tandens udvendige lag er emalje, og under emaljen befinder dentinen sig. Emaljelaget er tyndt og typisk meget lysere i farven, mens dentin er mørkere og udgør tandens masse. Emaljen kan blive misfarvet med tiden, ikke blot på grund af alder, men også på grund af udefrakommende kilder som kaffe, te, tobak og andre føde- og drikkevarer. Når vi bliver ældre, bliver vores emalje også tyndere, hvilket får mere dentin til at skinne igennem og får tanden til at se generelt mørkere ud.


    Blegning af dine tænder fjerner disse misfarvninger og giver dig et hvidere og mere blændende smil. De aktive indholdsstoffer i Opalescence-tandblegegeler trænger ind i dine tænder for at oxidere de misfarvede molekyler dybt inde i tænderne, hvor de fjerner misfarvningerne og lysner dit smil. Vores originale, patenterede formel indeholder PF (kaliumnitrat og fluor) af hensyn til patientkomforten og er klæbende og viskøs, så den bliver på plads. Denne unikke funktion forhindrer tandblegegelen i at sive ud under behandlingen, hvilket sikrer, at både gel og skinne forbliver på plads og virker effektivt i hele behandlingstiden.1-5

  • Hvorfor skulle jeg blege mine tænder?

    Man kan vælge at blege sine tænder af mange forskellige grunde. For eksempel kan man komme til at se yngre ud med et hvidere, mere blændende smil. Skal du til bryllup eller er der en anden vigtig begivenhed i sigte? Et hvidere smil kan hjælpe med til at gøre særlige begivenheder endnu bedre. Nogle mennesker bleger deres tænder før en jobsamtale for at få et ekstra skud selvtillid, så man giver et uudsletteligt førstehåndsindtryk.


    En nylig undersøgelse, som American Academy of Cosmetic Dentistry har udført, afslørede, at "tæt ved en ud af to (48 %) mennesker mener, at et smil er det mest mindeværdige om en person – mere end det første, en person siger (25 %)". Samme undersøgelse viste også, at "mere end en tredjedel af de adspurgte mener, at folk med et mindre perfekt smil er mindre attraktive (37 %) og mindre selvsikre (25 %) end folk med perfekte tænder". Smil gør varigt indtryk, og et blændende, hvidt og smukt smil vil ikke blive glemt. Det er noget, man synes enige om – der er intet, der slår et blændende smil!6

  • Er tandblegning for alle?

    Tandblegning er en sikker, komfortabel måde at få et blændende, hvidt smil på. Resultaterne og behandlingstiderne kan variere efter graden af misfarvning og den ønskede blegning. Kroner, broer, fyldninger og facader bleges ikke. Personer med tandkødssygdomme, slidt emalje, caries og blottede rødder er måske ikke gode kandidater til at få bleget deres tænder. Vi anbefaler, at du går til tandlæge for en konsultation inden tandblegningen, så vedkommende kan hjælpe dig med at vælge den professionelle mulighed, der passer bedst til dine behov.


    Find en tandlæge i nærheden af dig, der tilbyder Opalescence-tandblegning
  • Bør jeg bruge tandblegning, hvis jeg er gravid, ammer eller er i fertilitetsbehandling?

    Som mange andre tand- eller medicinske behandlinger, har mange spekuleret over, om tandblegning under graviditet, amning eller IVF-behandling er sikker.

    Da der ikke er gennemført nogen studier angående sikkerheden af tandblegning under graviditet, foreslår ADA, at “klinikere kan overveje at anbefale, at tandblegning udskydes under graviditet”.7 De fleste tandlægefaglige personer følger dette forslag, hvilket gør det til standardprotokollen i hele det dentale fællesskab at anbefale, at patienter ikke bleger under graviditet eller fertilitetsbehandlinger.

    Vi er enige i og fraråder, at gravide eller ammende kvinder, kvinder der får fertilitetsbehandling eller patienter med alvorlige helbredsproblemer får bleget deres tænder.

  • Hvilke muligheder findes til blegning af mine tænder?

    Opalescence-tandblegeprodukter er unikt sammensat og fås i mange forskellige koncentrationer, påføringsmuligheder og smagsvarianter. Det betyder, at du kan blege tænderne på en måde, der passer bedst til din livsstil. Uanset om du vil blege tænderne med en specialtilpasset skinne, eller med en forfyldt skinne, kan du finde en professionel tandblegeløsning for netop dig blandt Opalescence-tandblegesættene.


    Find ud af, hvilket Opalescence-tandblegeprodukt, der er det rigtige for dig
  • Vil tandblegning give mig sensitive tænder?

    Tandsensitivitet er en relativ almindelig bivirkning ved tandblegning. Der sker ingen skade på dine tænder som følge af en tandblegebehandling, og dette ubehag er ikke et tegn på, at tænderne er beskadiget. Hvis der opstår sensitivitet, er det oftest midlertidigt og vil forsvinde, når du har afsluttet blegeprocessen. Hvis du oplever tandsensitivitet, er der måder at behandle det på ved hjælp af desensibiliserende tandpastaer og geler som f.eks. Opalescence-blegetandpasta, Sensitivity Relief, eller UltraEZ desensibiliserende gel. Rådfør dig med din tandlæge for at finde den bedste behandling for dig.


    Få mere at vide om behandling af tandsensitivitet
  • Virker tandblegningslamper?

    Mange andre klinikblegesystemer benytter en LED-lampe eller en laser under blegeprocessen. Du har sikkert set reklamer for denne type tandblegere. Eller måske har du endda set små butikker i storcenteret, hvor de bruger en lampe til at blege dine tænder. Kan det være rigtigt, at disse lamper og lasere virker?


    Ny forskning viser, at kun hydrogenperoxid (det blegemiddel, der anvendes i Opalescence Go-skinneblegning) eller carbamidperoxid (blegemidlet, der anvendes i Opalescence PF specialtilpasset blegning) er effektive til blegning af tænder. Lysaktivering tilføjer ingen yderligere fordel.8 Forskning viser faktisk, at det kan være skadeligt for læber og tandkød at anvende lys til blegning.9

  • Er tandblegningsprodukter med aktivt kul effektive?

    Der er ingen beviser for, at det er bedre, sikrere eller mere effektivt at børste tænder med aktivt kul end almindelig blegetandpasta. Aktivt kul griser, har tendens til at sætte sig ved tandkødsranden og er svært for tandplejeren at fjerne. Selvom det aktive kuls slibeevne kan hjælpe med at fjerne nogle overfladiske misfarvninger, kan du risikere at slibe emaljen for meget. Den slags beskadigelse kan ikke nødvendigvis repareres. Desuden er det umuligt for kul at ændre farven på dine tænder. Det eneste stof, der har vist sig at kunne blege farven på din emalje, er aktiveret ilt, som f.eks. den ilt, der frigives af den peroxid, der er i Opalescence-tandblegning.

    Hvis du leder efter en blegetandpasta, anbefaler vi Opalescence-blegetandpasta, som med held bleger tænderne ved at fjerne overflademisfarvninger og er skånsom nok til at blive brugt hver dag uden at beskadige emaljen.

  • Kan jeg blege mine tænder efter en rodbehandling?

    Afhængigt af det individuelle tilfælde er det en mulig. Tal med din tandlæge for at få mere at vide om processen for blegning af ikke-vitale tænder.


  • Kan jeg blege en krone eller en fyldning?

    Nej, kun naturlig tandstruktur kan bleges. Kroner eller fyldninger, som du måtte have, vil ikke reagere på blegeprodukter. Hvis du har en krone eller en fyldning, der er meget synlig, kan du tale med tandlægen om forskellige løsninger til at forbedre dit smil.

  • Hvor hurtigt kan jeg blege mine tænder?

    Alle reagerer forskelligt på blegebehandlinger, og alles tænder bliver blegede med forskellig hastighed. Nogle misfarvninger er nemmere at behandle end andre. Tænder, der er gule eller brune, bleges hurtigere end tænder, der er grålige. Hos yngre patienter går blegningen hurtigere end hos ældre patienter, men alle er forskellige.


    Når du får bleget tænderne skal du huske, at dit smil ser mest naturligt ud, når farven på tænderne matcher farven på det hvide i dine øjne. Nogle mennesker ønsker et Hollywood-hvidt smil, men det er ikke en naturlig farve for tænder, og det er kun få, der kan opnå denne farve. Sammenlign koncentrationer og anvendelsestider for vores forskellige Opalescence-blegeprodukter, og rådfør dig med din tandlæge for at finde den rigtige løsning for dig.


    Find ud af, hvilket Opalescence-tandblegeprodukt, der er det rigtige for dig
  • Hvordan kan jeg blege tænderne om natten?

    Opalescence-tandblegning giver dig fleksible muligheder for at blege dine tænder, når og hvor du ønsker det. Med Opalescence PF 10 % tandblegeskinner kan du blege tænderne om natten ved at bære dine specialtilpassede skinner, mens du sover. Da den tid, der er nødvendig for at opnå den ønskede nuance, afhænger af dit specifikke tilfælde, kan du have brug for mere end én påføring af Opalescence PF 10 % tandblegning i flere nætter. Rådfør dig med din tandlæge for at bestemme, om denne mulighed er den rette for dig.


    Få mere at vide om Opalescence PF-tandblegning
  • Hvor meget koster tandblegning?

    Prisen på tandblegning kan variere meget, afhængigt af hvad du anvender og hvor du køber det. Selv om tandblegemidler i håndkøb er de billigste, er de måske ikke de mest effektive, fordi de ikke er specialtilpassede til dine specifikke behov, og de kan øge risikoen for at få sensitive tænder. Andre tandlæge-administrerede tandblegebehandlinger kan være dyrere på grund af dyre tandblege-lamper eller lasere, der anvendes til proceduren, men dette tilbehør giver generelt ikke nogen ekstra fordele. Opalescence-tandblegning har fordelene ved en tandlægeordineret blegebehandling uden de dyre gimmicks, hvilket gør den til den økonomisk mest fordelagtige løsning. Tal med din tandlæge om specifikke priser for at finde den bedste blegebehandlingsløsning til dig.

  • Hvor lang tid holder tandblegningsresultater?

    Tandblegningsresultaterne er meget stabile, så du har et flot smil længe efter, at behandlingen er overstået. Der er dog nogle få faktorer, der kan få tænder til at miste deres glans. Ting, som genetik, kost, alder, nogle lægemidler (f.eks. tetracyklin) og visse vaner (f.eks. rygning) kan påvirke varigheden af dine blegningsresultater. Heldigvis er korte efterbehandlinger hurtige og lette, så du lettere får det klare, hvide smil tilbage.

  • Hvordan kan jeg få Opalescence tandblegning?

    Opalescence-tandblegning fås kun hos tandlæger. Dette sikrer, at du opnår en sikker, professionel og korrekt Opalescence-tandblegning. Efter en rutinemæssig undersøgelse for at sikre, at du egner dig til tandblegning, vil din tandlæge vælge det rette Opalescence-tandblegningsprodukt til netop dig.

  • 1. Kwon SR, Wertz PW. Review of the Mechanism of Tooth Whitening. J Esthet Restor Dent. 2015 Sep-Oct;27(5):240–257.
  • 2. Tooth whitening/Bleaching: Treatment Considerations for Dentists and Their Patients. ADA Council on Scientific Affairs. September 2009 (revised November 2010).
  • 3. Cadenaro M, Navarra CO, Mazzoni A, et al. An in vivo study of the effect of a 38 percent hydrogen peroxide in-office whitening agent on enamel. J Am Dent Assoc. 2010;141(4):449-454. doi:10.14219/jada.archive.2010.0198
  • 4. Cadenaro M, Breschi L, Nucci C, et al. Effect of two in-office whitening agents on the enamel surface in vivo: a morphological and non-contact profilometric study. Oper Dent. 2008;33(2):127-134. doi:10.2341/07-89
  • 5. Mondelli RF, Azevedo JF, Francisconi AC, Almeida CM, Ishikiriama SK. Comparative clinical study of the effectiveness of different dental bleaching methods - two year follow-up. J Appl Oral Sci. 2012;20(4):435–443. doi:10.1590/s1678-77572012000400008
  • 6. Bruzell EM, Johnsen B, Aalerud TN, Dahl JE, Christensen T. In vitro efficacy and risk for adverse effects of light-assisted tooth bleaching. Photochem Photobiol Sci. 2009;8(3):377–385. doi:10.1039/b813132e
  • 7. Da Silva Machado J, Cândido MS, Sundfeld RH, De Alexandre RS, Cardoso JD, Sundefeld ML. The influence of time interval between bleaching and enamel bonding. J Esthet Restor Dent. 2007;19(2):111–119. doi:10.1111/j.1708-8240.2007.00077.x
  • 8. Spyrides GM, Perdigão J, Pagani C, Araújo MA, Spyrides SM. Effect of whitening agents on dentin bonding. J Esthet Dent. 2000;12(5):264–270. doi:10.1111/j.1708-8240.2000.tb00233.x
  • 9. Unlu N, Cobankara FK, Ozer F. Effect of elapsed time following bleaching on the shear bond strength of composite resin to enamel. J Biomed Mater Res B Appl Biomater. 2008 Feb;84(2):363–368.